Etiopisk-ortodoks faste forklaret: ugentlige fastedage og fasteperioder

Hvor mange dage om året omfatter den etiopisk-ortodokse faste?

Ifølge kirkelige kilder fastsætter traditionen i Den Etiopisk-Ortodokse Tewahedo-Kirke omkring 180 fastedage om året for lægfolk og nærmere 250 for munke, nonner og præster. Det tal dækker over to forskellige slags faste: en ugentlig rytme med onsdage og fredage og en række fasteperioder knyttet til kirkekalenderen, hvoraf den længste varer næsten to måneder.

Det er meget efter de fleste kristne traditioners standard, og det præger hverdagen i Etiopien på en meget konkret måde: hvad der bliver lavet derhjemme, hvad restauranterne sætter på menuen, og hvilke dage en familie måske planlægger et bryllup eller et stort måltid efter.

Ordet for faste på amharisk er tsom. Du vil se det på menukort, i udtryk som ye-tsom (faste-, som tillægsord om en ret) og i navnene på de fleste af de enkelte fasteperioder nedenfor, hvoraf de fleste begynder med Tsome- efterfulgt af det, der mindes.

Hvilke dage fastes der hver uge?

Onsdag og fredag, hver uge, hele året, med én undtagelse: de halvtreds dage efter Fasika (etiopisk-ortodoks påske), hvor den ugentlige faste ophæves som en del af påskefejringen. I 2026 falder Fasika den 12. april, så pausen varer cirka fra midten af april til starten af juni.

• Onsdag holdes, fordi kirkens tradition anser den for at være den dag, hvor Synedriet besluttede at gå imod Jesus.
• Fredag holdes til minde om korsfæstelsen.
• Uden for pausen efter påske vender de to ugentlige fastedage tilbage uden undtagelse, i modsætning til nogle af fasteperioderne, der flytter dato fra år til år.

Hvad må man ikke spise under den etiopisk-ortodokse faste?

På en fastedag er reglen ligetil: intet kød, ingen mejeriprodukter, ingen æg og intet smør. I vestlig kostterminologi er det en vegansk kost, så længe fasten varer – alt kommer fra planter.

Tidspunktet er det andet lag, og det er det, besøgende som regel overser. Streng overholdelse betyder, at man ikke spiser noget som helst før kl. 15, og derefter spiser ét enkelt måltid om eftermiddagen eller aftenen. Nogle faster på den måde på alle fastedage; mange andre holder kostreglerne uden tidsreglen eller overholder nogle fasteperioder strengt og andre mere løst. Nogle troende undgår også alkohol i fasteperioderne.

Fasteperioderne: den store faste, advent og de andre

Ud over det ugentlige mønster med onsdag og fredag fastsætter kirken flere længere fasteperioder på bestemte tidspunkter. Kilderne varierer en smule i de præcise antal dage og startdatoer, fordi nogle er knyttet til den faste etiopiske kalender og andre flytter sig med Fasika, men det overordnede billede er det samme:

• Abiy Tsom (den store faste, også kaldet Tsome Hudade): den længste faste, omkring 55 til 56 dage før Fasika, opbygget af tre kortere perioder i forlængelse af hinanden.
• Tsome Nebiyat (advent, også kaldet profeternes faste eller Tsome Gahad): omkring 40 dage fra slutningen af november til starten af januar, og den slutter med den etiopiske jul (Gena, 7. januar).
• Apostlenes faste (Tsome Hawaryat): begynder mandagen efter pinse og varer til 26. eller 29. juni, så længden varierer fra år til år – fra cirka 10 til over 40 dage afhængigt af, hvornår Fasika faldt.
• Filseta (fasten for Marias himmelfart): 15 dage, fra 7. til 21. august – hvilket betyder, at den finder sted lige nu i denne måned.
• Tsome Nenewe (Nineves faste): kun 3 dage, mandag til onsdag, cirka tre uger før den store faste begynder.
• Gahad: enkelte fastedage dagen før jul og helligtrekonger.

Hvorfor tæller ikke alle grøntsagsretter som fastemad?

Det er den detalje, der snyder næsten alle, som ikke er vokset op med den. En gryderet kan være lavet udelukkende af linser, kikærter eller grøntsager og alligevel ikke gælde som fastemad på grund af én ingrediens: niter kibbeh, et klaret smør, der simrer med krydderier – ingefær, hvidløg, besobela (hellig basilikum), bukkehorn, kardemomme, kanel og mere – og som er grundlaget for meget af den daglige etiopiske madlavning.

Fordi niter kibbeh er smør, tæller alt, hvad der er tilberedt i det, som mejeriprodukt, punktum, uanset hvor mange grøntsager der er i gryden. For at gøre den samme ret egnet til faste bruger kokkene i stedet en planteolie, nogle gange en krydret version kaldet yeqimem zeyet, der laves på samme måde som niter kibbeh, men med vegetabilsk olie i stedet for smør.

Shiro: ét navn, to meget forskellige retter

Shiro – en gryderet af malet kikærte- eller hestebønnemel – er det tydeligste eksempel. Grundlaget er naturligt vegansk, og det er netop derfor, det er en oplagt fasteret. Men det samme navn på et menukort kan betyde en version tilberedt med niter kibbeh, som ikke er fastemad, eller en version tilberedt i olie, som er fastemad. Der findes også en version med kød, kaldet bozena shiro. Tre retter, ét navn, og forskellen er usynlig, medmindre du spørger eller allerede kender køkkenet.

1. Shiro tilberedt i niter kibbeh (smør) – ikke en fasteret.
2. Shiro tilberedt i olie, nogle gange betegnet ye-tsom (faste-) shiro – vegansk og egnet til faste.
3. Bozena shiro, med kød – ikke en fasteret og ikke vegetarisk.

Hvor strengt overholder folk den egentlig?

Det varierer enormt. Kirkens lære siger, at alle over cirka syv år forventes at overholde fasten, men i praksis spænder det fra præster og ældre eller mere troende lægfolk, der holder hele kalenderen – inklusive reglen om kun at spise om eftermiddagen – til folk, der kun faster i den store faste, kun om onsdagen og fredagen eller slet ikke.

Stedet spiller også ind: både forskere og kirkelige kilder bemærker, at fasten typisk overholdes strengere i nogle landområder og højlandssamfund end i dele af byen Addis Abeba, hvor der er mere fleksibilitet. Der findes ikke én rigtig måde at beskrive, hvordan en etiopisk-ortodoks kristen faster på – det afhænger af personen, familien og ofte den konkrete faste.

Selve den store faste er et godt eksempel på, hvordan én faste kan være opbygget i lag. Kilderne beskriver den som sammensat af tre kortere perioder i forlængelse af hinanden: en periode på 8 dage kaldet Tsome Hirkal, en periode på 40 dage kaldet Tsome Arba (med henvisning til de 40 dage, Jesus fastede i ørkenen), og en afsluttende periode på 7 dage, Tsome Himamat, der dækker den stille uge frem til selve Fasika.

Derfor betyder det noget, hvis du lærer en fra Etiopien at kende

Hvis du skriver med eller mødes med en fra Etiopien – også gennem en app som Amarbis – kan fasten påvirke helt almindelige ting: hvilken restaurant der passer til en date en onsdag, om et videoopkald finder sted før eller efter kl. 15 i den store faste, eller hvorfor en familiesammenkomst i august handler om Filseta. Intet af det kræver, at du gætter på nogens personlige tro. Det er simpelthen nyttig, faktuel baggrundsviden om et land, hvor anslået 44% af befolkningen er etiopisk-ortodokse, og hvor fastekalenderen er en synlig del af hverdagen og madkulturen, uanset om den enkelte overholder den strengt eller ej.